Monastery

XX Rose Glycolic Gel

60 ml  -  869 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Første gang, vi testede denne, var på håndryggen. Vi havde fortalt Athena, der står bag Monastery, at vi stadig havde til gode at prøve AHA-syrer, der respekterede huden. På et øjeblik modbeviste hun alt, vi tænkte om AHA, for huden på håndryggen blev klar, ensartet, glat og blød. Virkelig blød. 

Og uden nogen form for irritation. 

Det er helt den samme virkning i ansigtet. En helt mild, men tydelig effekt, der får dig til at ville gøre det igen. 

Glykolsyren kommer her fra papayaekstrakt og sukkerrør og er indkapslet i en geléagtig væske af rosenvand. Rosenvandet, som er en nøgleingrediens hos Monastery, er spækket med vitaminer, mineraler og antioxidanter og sørger for, at huden dulmes og fugtes, mens den eksfolieres. Du får dermed alle fordelene, uden at sætte balancen i hudbarrieren over styr.

XX Rose Glycolic Gel kan bruges af alle undtagen de helt ultrasensitive. Den er særligt til dig som gerne vil have en glattere hudstruktur, mindre porer eller døjer med pigmentering eller akne. Den forfiner hudoverfladen og giver klar glød med det samme, og virkningen bliver blot bedre, når du bruger den et par gange om ugen.

Og så kan du endda justere, hvordan du bruger geléen, så den passer præcist til din hud. Læs mere i afsnittet til venstre under billederne.

Om Monastery

Like bringing a spa into your bathroom.

Sådan skriver Vogue om Monasterys produkter, og vi kunne ikke være mere enige. Alt ved Monastery emmer af finesse, grundighed og luksus, og resultaterne ses tydeligt på huden.

Den eksklusive oplevelse og den tydelige effekt på huden er frugten af hårdt arbejde og detaljeret research. Alle ingredienser er nøje og kompromisløst udvalgt fra hele verden, og alle produkter er håndlavet i små portioner i Monasterys smukke studie i San Fransisco.

Bag mærket står Athena Hewett, som er ansigtsbehandler med 20 års erfaring. Hun har kombineret sin store viden om hud og skønhed med inspiration fra sit græske ophav, som altid har brugt urter og planter til at hele huden. Hun savnede rene, effektive og luksuriøse produkter som hun kunne bruge til sine behandlinger og som kunne hele hendes egen akne. Det blev begyndelsen til Monasterys kuraterede linje af olier, balms og essenser.

Monastery betyder kloster, og du vil hurtigt mærke en oplevelse af sindsro, stilhed og sjælefred, når du bruger de sanselige plantebaserede produkter.

Som var du trådt ind i en rolig klosterhave.

 

XX Rose Glycolic Gel kan bruges på flere måder, alt efter hudtype og behov:

Som hurtig eksfolierende maske, enten i hele ansigtet eller punktvis, hvor du blot fordeler en lille mængde på ren hud og lader sidde i op til 10 minutter. Hvis du har lidt sensitiv hud, er 2 minutter dog også virksomt.

Blandet i dit sædvanlige renseprodukt for en endnu blidere eksfoliering. Vi elsker at blande den i Monasterys egen Rose Cleansing Oil.

Når din hud har vænnet sig til glykolsyren, kan den også bruges som natmaske. Så påfører du en lille smule på ren hud inden resten af din pleje og vågner med tydeligt udglattet og forfinet hud.

Rose Damascena, Distilled Water, Glycolic Acid, Leuconostoc Ferment, Xantham Gum, Arrowroot

 

Sidst sete produkter