Kure Bazaar Paris

Quick Shine Buffer

40 kr.

På deres neglebarer i Paris sidder pariserinderne i kø for Kure Bazaars brasilianske manicurer, der - udover de smukke, veganske og naturlige lakker - inkluderer en økologisk håndmaske, som masseres ind i hænderne og mens den virker, klipper de fingerspidsen af håndmasken og ordner dine negle. 

Det gør de med denne fine Quick Shine Buffer, der er den bedste, jeg har prøvet. Den filer hverken for meget eller for lidt (som rigtig mange af disse buffers gør) og du får fine, skinnende negle uden riller. 

Nu er det jo desværre ikke hver dag, man kommer til Paris, så jeg har spurgt Kure Bazaar om vi ikke kunne få lov at få de fine Shine Buffers på hylderne hos os. Det fik vi lov til og vil du gøre Kure Bazaar kunsten efter med en brasiliansk håndmaske, så er det dette Manicure Ritual, du også skal have fingrene i. 

Om Kure Bazaar Paris

Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 85% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.

Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.

Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer samt de øvrige værste neglelak-nasties.

Sidst sete produkter