Henné Organics

Luxury Lip Tint Gift Set

525 kr.

Vi har fået fingrene i et lille begrænset antal af Hennés lille luksusgaveæske med alle fire af deres populære Lip Tints. Lip Tint er, hvis du ikke allerede kender den, det fine økologiske mærkes populære læbepomade iført lidt farve. Siden vi lancerede dem i sensommeren er de blevet en absolut læbefavorit, ikke kun hos os, men også hos rigtig mange af jer. Flere gange har vi ikke kunnet følge med i efterspørgslen.  Det er også det perfekte læbeprodukt. Fine bløde læber, let tonede i naturlige farver som blot fremhæver din egen. 

Nu kan du få alle fire farver - Azalea (den smukkeste bærfarve), Intrigue (en fin rød tone), Coral (en smuk koral) og Bare (som ligner dine egne læber, blot forstærket) - og kun betale for tre. 

De fire Lip Tints kommer i en fin æske og er også en smuk gaveidé. 

Om Henné

Ingen webshop uden en rigtig god læbebalm og sådan én har jeg fundet hos Henné Organics, der er det fineste lille mærke med udelukkende økologiske, certificerede læbeprodukter. Den lille Luxury Lip Balm med avocado-olie og E-vitamin anbefales af blandt andet Vogue.

Jeg opdagede Henné, fordi jeg var på jagt efter en god lipscrub til mine læber og hylder. Siden jeg første gang, for mange år siden, da jeg var skønhedsredaktør på Eurowoman, opdagede, hvad en lipscrub kan gøre for dine læber, har de haft en fast plads på mine badeværelseshylder. 

Henné Organics er det fineste lille mærke med udelukkende økologiske, certificerede læbeprodukter. Og deres fine lille lipscrub er samtidig den mest luksuriøse af slagsen, jeg har prøvet. Den består af økologiske sukkerkrystaller og essentielle olier fra rose, og det skrubber du forsigtigt alt det tørre fra dine læber væk med. Følg op med mærkets Luxury Lip Balm - gerne et tykt lag om natten de første par dage, så dine læber kan komme tilbage i form - og du kan vinke farvel til tørre, sprukne læber.

Stick-versionen er perfekt til tasken, og den fås også i en version i en lille krukke. 

Sidst sete produkter