Hun er makeupartist for virkelig mange smukke stjerner. Cameron Diaz, Michelle Pfeiffer, Jennifer Aniston, Gisele Bünchen for blot at nævne et par stykker af dem. Og så er der Gwyneth Paltrow, som Gucci Westman har arbejdet med gennem mange år. Sågar lagde hun makeuppen til Gwyneths bryllup og det gjorde hun med Gwyneths tre ultimative yndlingsprodukter, som du nu kan få som en eksklusiv kollektion.
GP-kollektionen (for Gwyneth Paltrow, bien sur) er inspireret af Gwyneths altid sunde, solkyssede og glødende hud, og det inkluderer Baby Cheek Blush Stick i farven Petal, Lit Up Highlight Stick I farven Lit og Super Loaded Highlighter I farven Peau De Soleil.
De tre produkter arbejder exceptionelt smukt sammen; kombinationen af den sunde shine fra highlighter-sticken, naturlige rosenkinder fra blushen og den gyldne bronzefarve fra pudderhighlighteren gør noget godt for alle hudtoner.
Og så kan alle produkterne bruges på flere måder. Brug fx blushen på læberne for en fin, naturlig farve. Brug pudderhighlighteren som nem øjenskygge for ekstra strålende øjne, og dup highlighter-sticken på kravebenene.
Det hele kommer i en smuk signaturæske i Westman Ateliers klassiske grå nuance (må vi foreslå at du efterfølgende bruger æsken til opbevaring af dine yndlingssager). Og så medfølger der også tre små fine poser til at opbevare dine produkter i, når du har dem med i tasken.
Om Westman Atelier
Vi sætter aldrig noget på hylderne hos os uden at have et personligt forhold til mærket eller produktet. Det gælder også Westman Atelier, hvor jeg har haft fornøjelsen af at møde kvinden bag, Gucci Westman, adskillige gange i min tid som skønhedsredaktør. Både i Paris og New York, hvor jeg har fundet hende enten backstage til shows for modehuse som Louis Vuitton eller Oscar de la Renta (og selvfølgelig backstage til Rag & Bone, som hendes mand står bag) eller med en smuk berømthed i stolen. Vi taler Michelle Pfeiffer, Anne Hathaway, Jennifer Aniston, Gwyneth Paltrow og Cameron Diaz, der har sagt: 'To this day, no one does skin like Gucci'
Produkterne er skabt som en hybrid mellem hudpleje og makeup og kommer i den fineste indpakning. De veganske og rene produkter kan benyttes af alle hudtyper og henvender sig også til rosacea, da Gucci selv har diagnosen og derfor styrer uden om alt der kan irritere denne hududfordring.
Gucci Westmans tip er som følger: Påfør først Super Loaded Highlighter på de steder, du gerne vil have ekstra glød (kindben, amorbue, næseryg), og på øjenlågene. Blend derefter Baby Cheeks Blush på kinderne - og evt. læberne - for at live ansigtet op. Og afslut med Lit Up Highlight Stick på kindben, i øjenkrogen og amorbuen. Det skaber en smukt glødende look, hvor alt ser afstemt og samlet ud.
Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter udenfor direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.
Bemærk: Find INCI lister under pågældende produkter
Super Loaded Tinted Highlight - Peau de Soleil
Baby Cheeks Blush - Petal
Lit Up Highligt Stick - Lit