Amly Botanicals

Early Afternoon Tea med Amly (tirsdag 3. maj kl. 14.00-16.00)

399 kr.

I er rigtig mange, som ligesom os, er faldet pladask for Amlys fine produkter, der stammer fra deres egen vilde blomstereng i East Sussex England, hvor vandet er kendt for sine helt særligt rensende og helende evner.

Samtidig er engen fyldt med en unik blanding af økologiske blomster og urter – neroli, jasmin, rose otto, kamille, lindeblomst, ja selv en æbleplantage har de, så de kan producere deres egen økologiske æblecidereddike til deres essenser. Jeg har haft næsen i det hele, for jeg har haft fornøjelsen af at overnatte på engen i en af de fine cirkusvogne, der kan bookes til glamping. Jeg elskede hvert sekund.

Det er ikke alle forundt at tage til Amlys eng, så nu kommer engen - og Amly - til os.

Vi har nemlig lokket Kerry og Lisa, de fantastiske kvinder bag mærket, til København og inviterer til en blomstrende Afternoon Tea, hvor de fortæller alt om helende planter, vigtigheden af dufte, om særlige teksturer og hvorfor vi skal holde små pauser i naturen og i hverdagen. 

Det foregår i hyggelig og uformel atmosfære på vores fine loft i Kronprinsessegade 34 i København, hvor vi har dækket op til Afternoon Tea med te og kage. Der er også god tid til spørgsmål både i plenum og personligt til Kerry og Lisa. 

På din tallerken ligger også en fin gave fra Kerry og Lisa - Amlys genbrugelige Washbag med vores 3 ultimative Amly-favoritter i fine travelsizes: Deep Reveal Cleansing Balm, Radiance Boost Face Mist og Floral Eye Care. 

Vælg mellem Early Afternoon Tea tirsdag 3. maj klokken 14.00-16.00 her på siden eller Late Afternoon Tea tirsdag 3. maj klokken 17.00-19.00 her. 

Der er 12 pladser pr. event, og det er først til mølle. 

Du modtager en mail fra os med al info i god tid inden eventen, så alt du skal gøre her og nu er at sikre dig din plads - resten sørger vi for. 

Vi gør opmærksom på, at eventen foregår på engelsk. 

Sidst sete produkter