Westman Atelier

Clean Black - Eye Love You Mascara

8.5 ml  -  460 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Dette er nok den smukkeste mascara, du kommer til at sætte vipperne i. Men det er ikke kun udenpå, at den er fin. Indeni er den også fyldt med plejende, naturlige ingredienser som blandt andet solsikkeolie og bivoks, der virker naturligt volumengivende. 

Da Gucci Westman udviklede denne mascara, ville hun hverken gå på kompromis med ingredienser eller effekt, og som de fleste, der har ledt efter en god, naturlig mascara, vil vide, er det en svær kategori, hvis du også gerne vil have et smukt og forlængende resultat. 

Men ikke med denne. Eye Love You mascaraen giver både et smukt resultat med intenst sorte, fyldige og buede vipper. 

Nylonbørsten gør applikationen nem uden at klumpe, og den får let fat på selv de små vipper. Mascaraens finish er nærmest lidt glossy, hvilket gør den sorte farve endnu dybere. 

Om Westman Atelier

Vi sætter aldrig noget på hylderne hos os uden at have et personligt forhold til mærket eller produktet. Det gælder også Westman Atelier, hvor jeg har haft fornøjelsen af at møde kvinden bag, Gucci Westman, adskillige gange i min tid som skønhedsredaktør. Både i Paris og New York, hvor jeg har fundet hende enten backstage til shows for modehuse som Louis Vuitton eller Oscar de la Renta (og selvfølgelig backstage til Rag & Bone, som hendes mand står bag) eller med en smuk berømthed i stolen. Vi taler Michelle Pfeiffer, Anne Hathaway, Jennifer Aniston, Gwyneth Paltrow og Cameron Diaz, der har sagt: 'To this day, no one does skin like Gucci'

Produkterne er skabt som en hybrid mellem hudpleje og makeup og kommer i den fineste indpakning. De veganske og rene produkter kan benyttes af alle hudtyper og henvender sig også til rosacea, da Gucci selv har diagnosen og derfor styrer uden om alt der kan irritere denne hududfordring. 

Påfør med nylonbørsten. Gucci anbefaler, at du starter helt nede ved vippernes rødder og arbejder ud. På den måde får du det mest intense resultat. Afslut med den inderste små vipper for et ekstra smukt 'feathery' look. 

Vi anbefaler altid at du opbevarer dine produkter uden for direkte sollys og ved stuetemperatur. Du skal naturligvis have dine yndlingssager med i tasken, men skænk det blot en tanke, inden du sætter makeuppungen i den solfulde vindueskarm.



AQUA/WATER, CERA ALBA/BEESWAX, COPERNICIA CERIFERA CERA/COPERNICIA CERIFERA (CARNAUBA) WAX, SUCROSE DISTEARATE, CICHORIUM INTYBUS ROOT EXTRACT/CICHORIUM INTYBUS (CHICORY) ROOT EXTRACT, PROPANEDIOL, HELIANTHUS ANNUUS SEED CERA/HELIANTHUS ANNUUS (SUNFLOWER) SEED WAX, SUCROSE STEARATE, GALACTOARABINAN, CAPRYLYL GLYCOL, CAPRYLHYDROXAMIC ACID, GLYCERIN, SODIUM HYDROXIDE, CI 77499/IRON OXIDES.

Sidst sete produkter