Amly Botanicals

Amly Botanicals x I Love Beauty Favourites

695 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Hvis der er et ord indenfor skønhedsverdenen, der giver mening lige nu, så er det ordet well-being. Vi har alle brug for at tage os ekstragodt af os selv og passe på krop, sjæl og immunforsvar. Det gør vi med dufte, teksturer og omsorg. 

Det er præcis dét, du finder i dette fine Favourites-kit som vi har lavet eksklusivt sammen med Amly Botanicals. For selv om skønhedsprodukter ikke kan redde verden, så kan de redde din dag, og det er immervæk et skridt på vejen. 

Amly Botanicals x I Love Beauty Favourites indeholder således den nye og netop lancerede Restore Essential Oil Blend, en lille aromatisk olie med den fineste blanding af yndlingsduftene ylang ylang, rosengeranium, salvie og baldrian, særligt udvalgt til at mindske uro og bekymring og fremme naturlig og helende søvn. Olien kan dryppes i karbad, på krystaller, i diffuser, i din bodyoil eller i et lille vandbad som du vrider din muslinsklud op i. Den er også perfekt at have stående ved computeren, hvis du arbejder hjemme, eller på natbordet. 

Du finder også en lille version af yndlingsproduktet Deep Reveal Nourishing Cleansing Balm and Mask (jo, det er den, der får dig til at se ud som om du netop har fået en ansigtsbehandlng) samt den økologiske muslinsklud til at fjerne med igen. Vrider du den bløde økologiske klud op i varmt vand og lægger den på huden, er det næsten som at være på spa. 

Med er (selvfølgelig) også en taskevenlig version af Radiance Boost Face Mist, som er absolut uundværlig i kunstig indevarme og nærmest virker som et serum på huden. 

Sidst, men absolut ikke mindst, finder du tidens mest uundværlige skønhedsprodukt (who would have thought), nemlig Amlys berømte Purifying Hand Mist, der dufter helt fantastisk, er perfekt i tasken og som vi endvidere bruger til at Mist & Mask, altså spraye på indersiden af mundbind til at mindske bakterier og samtidig give en mere tryg følelse med en let, naturlig duft, du kender. Alt for Damerne har netop nævnt den som en af deres favoritter. 

Produkterne ligger i Amlys karakteristiske øko-makeuppung lavet af genbrugspapir blandet med fibre fra non-PET genbrugs-plastflasker. Makeuppungen har kant af bomuld og er letvægt, fleksibel, vandfast, holdbar og 100% recyclable. 

Deep Reveal Nourishing Cleansing Balm: Massér den fine balm ind i ansigtet og - har du tid - så lad den sidde 5 minutter eller mere, inden du fjerner den med den medfølgende klud opvredet i lunkent vand. De ekstra 5 minutter betaler sig tifold tilbage, når du ser hvilken blød, fin og næret hud, du får af det. Det er nærmest som at få en lille ansigtsbehandling hver dag. Du kan også bruge Deep Cleansing Balm som en decideret maske, hvor du lader den sidde 20 minutter, inden du fjerner med klud og vand. 

Radiance Boost Silver Rich Face Mist: Ryst altid flasken inden brug, så planteekstrakter og olier rystes ud i produktet. Luk øjnene og spray på ansigt og hals når som helst du trænger til et opfriskende fugtboost. Inhalér duften, der er helt fantastisk, og lad duften stimulere sanser og humør. Radiance Boost kan bruges både efter rens, over makeup og i løbet af dagen for at give glød og friskhed til huden. 

Restore Essential Oil Blend: Brug kun et par dråber ad gangen. Kom lidt i karbadet, på krystaller eller dryp lidt på yogamåtten eller i et vandbad hvor du vrider din muslinklud op i. Brug også et par dråber i Amlys nye Cocoon Body Oil, der netop er helt uden duft, så du kan skabe præcis dét, du mest har brug for. Eller hav den med dig i tasken eller stående foran dig på skrivebordet eller natbordet og stik næsen i dem i ny og næ efter behov. Med det samme bliver dit åndedræt roligere, hovedet klares og du føler dig bedre tilpas i din krop uanset hvad der ellers foregår omkring dig. (NOTE: Amlys Essential Oil Blends anbefales ikke til gravide pga. det høje indhold af essentielle olier)

Purifying Hand Mist: Brug den fine Hand Mist på samme måde som du ville bruge enhver anden handsanitizer - til at rense dine hænder når du ikke har mulighed for at vaske dem. Hav den i håndtasken, på skrivebordet, i handskerummet i bilen, på arbejdet og hjemme. Og brug den flittigt. Vi bruger den også til Mist & Mask, hvor vi sprayer lidt på bagsiden af mundbindet, både for at give den anti-bakterielle effekt og for at give en smule naturlig duft, der får oplevelsen af mundbind til at virke blot en smule mere tryg og genkendelig. 

Organic Muslin Cloth: Du kender måske allerede muslinklude som din bedstemors trick til rosenglød og -hud. Amlys økologiske muslinklude er helt bløde og fintvævede og fjerner både makeuprester og renseprodukt. Samtidig exfolierer de blidt huden, så den efterlades sund og klar. Brug muslinskludene sammen med Amlys Deep Cleansing Balm og smid gerne til vask efter hver brug. Vi vasker vores ved 40-60 grader gerne sammen med håndklæder eller sengetøj.

Organic Makeup Bag: Produkterne ligger i en fin øko-makeuppung lavet af genbrugspapir blandet med fibre fra non-PET genbrugs-plastflasker. Makeuppungen har kant af bomuld og er letvægt, fleksibel, vandfast, holdbar og 100% recyclable. 

Se venligst INCI under de respektive produkter i kittet. Klik blot på det relevante produkt nedenfor. 

Deep Reveal Nourishing Cleansing Balm

Radiance Boost Silver Rich Face Mist

Restore Essential Oil Blend

Purifying Hand Mist

Organic Muslin Face Cloth

Sidst sete produkter