I LOVE BEAUTY

Adventsboksen 2019

1 stk  -  429 kr.
Brug for personlig rådgivning? Klik her

Hvor gerne jeg end vil gemme julen til 1. december, så sniger den sig ind allerede her i starten af november.  

Radiostationerne spiller julemusik, Netflix flyder over med romantiske julefilm (jo, jeg er til fals, jeg indrømmer det), jeg får julebrochurer en masse fra alle vores leverandører og min indbakke flyder over med invitationer til julerier af alskens slags. Og ja, jeg har allerede smugkigget hos Liberty London og Harrods. Jeg kunne ikke lade være. 

Vi har selvfølgelig også arbejdet med fine julesager til pavillonen og online, så helt bagpå mig kommer det ikke. Dem kan du virkelig glæde dig til, så gem et par juleønsker. Vi har også en helt særlig ting i ærmet, som vi tænker godt kunne gå hen og blive årets julehit. Vi er i al fald fuldstændig solgt. 

På en måde er det jo ret hyggeligt. Hvis der er balance i det, så det ikke bliver alt for meget. Eller alt for travlt. 

Her kommer adventsboksen ind.

Akkurat som sidste år indeholder den 4 fine gaver (faktisk 5), så du hver søndag i advent kan åbne en pakke med særligt udvalgte skønhedssager, der hver især har en særlig tanke bag og som kan give dig en lille tiltrængt pause i en hektisk julemåned. 

Mange af jer taler stadig om adventsboksen fra sidste år og hvor fint et lille anker den var i jeres jul. 

Adventsboksen indeholder 15 fine ting som jeg af gode grunde ikke kan afsløre, for så var der jo ingen overraskelser de fire adventssøndage. Nogle af dem er fullsize, nogle er særlige mini-versioner og enkelte er såkaldt limited edition-produkter som du ellers ikke kan få fingre i.  

Adventsboksen har en samlet værdi på cirka 1.000 kr. 

Hør mere om årets adventsboks i videoen her nedenfor. 

NOTE: Vi gør høfligt opmærksom på, at vi først afsender adventsboksen i uge 46, så vi er sikre på, at den når vel frem til 1. søndag i advent, men uden at du har for meget tid til at smugåbne. På samme måde kan adventsboksen først afhentes i uge 46 i pavillonen, hvis du vælger at hente selv. 

Sidst sete produkter