Har du lyst til og interesse i at arbejde med det bedste indenfor naturlig makeup, hudpleje og dufte - og sætter du den gode kundeoplevelse og -service højt?

Vi søger en medarbejder, som kan hjælpe os med at sikre den samme, gode oplevelse på tværs af vores skønhedspavillon i Kongens Have og vores online-univers, og som samtidig bliver ansvarlig for den praktiske og logistiske del af I LOVE BEAUTY, inklusiv at sikre at vores webshop-ordrer kommer flot og sikkert frem til vores kunder.

Med andre ord skal du kunne pakke vores lille skønhedspavillon ned i hver eneste webshop-pakke, du sender ud. 

Vi tilbyder et job med stor selvstændighed, frihed og egne ansvarsområder i et lille team. Da stillingen er nyoprettet, vil der være rig mulighed for selv at skabe rutiner og arbejdsgange for dit område.

Mange af opgaverne vil du selv skulle skabe, men nogle af de områder, vi forestiller os du kommer til at varetage, er:

  • Design af den gode kundeoplevelse til vores onlinekunder i samarbejde med indehaver Charlotte og den kreativt ansvarlige
  • Ansvar for at sikre og udføre den gode webshop-oplevelse via fin pakning og afsendelse af ordrer samt god kundeservice
  • Håndtering af alle vores skønhedsprodukter, inklusiv modtagelse af nye varer og lagerhåndtering
  • Kontakt med vores kunder i forbindelse med ordrer, ombytninger og retur
  • Eventuelt ansvar for et lille team af pakkepiger og -drenge

Vi håber på at finde en kollega, der:
  • har erfaring fra skønhedsbranchen - det er et plus, men ikke et must
  • er engageret, positiv og struktureret
  • kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage ansvar
  • gerne har erfaring fra tilsvarende job
  • har evne til at bevare overblikket op til deadlines, og som motiveres af mange skiftende opgaver

Arbejdstid: 30 timer ugentligt (ml. 9-17).
Arbejdssted: København K
Startdato: 1. august 2020, gerne før om muligt, men vi venter også på den rette
Ansøgningsfrist: 24. juni 2020. Ansøgninger behandles løbende, ligesom vi løbende afholder samtaler.

Ansøgningen samt CV og eventuelle spørgsmål kan sendes til Charlotte Torpegaard på job@ilovebeauty.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.