Vintner's Daughter

Virtual VIP Event med April Gargiulo & Vintner's Daughter 2. november 2021

1.295 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken mandag

Tidspunkt: Tirsdag den 2. november klokken 19.00-20.00 inklusive Vintner's Daughter Travel Kit, Oolong Beauty Tea Blend, Vintner's Daughter Ingredient Book, What I Am Thankful For Daily Gratitude Journal og blyant til dine noter og ord. Eventet foregår online og du modtager automatisk et Zoom-link til deltagelse en uge før. 

--

Så kan vi endelig løfte sløret for en ganske særlig VIP-event med Vintner's Daughter, som vi helt eksklusivt har fået lov at introducere som de første i verden. Vi får nemlig virtuelt besøg af April Gargiulo, kvinden bag vores (og rigtig mange af jeres) absolutte yndlingsolie til ansigtet.

Men April er meget mere end det.

Hun er en god ven af pavillonen, fan af København, drikker kandevis af te (let ristet oolong) af Royal Copenhagen-kopper, behandler hudpleje som vin og slutter hver aften med visualisering og taknemmelighed. Det skinner altsammen igennem i den måde, hun laver sine produkter og kører sin forretning.

Der er nemlig så meget mere i krukkerne for de produkter, vi vælger at sætte på hylderne hos os, og Vintner’s Daughter var det allerførste, da vi åbnede for lidt over 5 år siden. 

Tilbring en time i udsøgt selskab med April

Udover at du kan glæde dig til et møde med en ganske særlig kvinde, der, selv gennem skærm og med massiv tidsforskel, er et både karismatisk, klogt og helt særligt bekendtskab, så får du også eksklusivt Vintner's Daughter's yderst eftertragtede Travel Kit med 10 ml Active Treatment Essence og 5 ml Active Botanical Serum som ellers udelukkende sælges via deres eget site (pris 1.295 kr.).

Du får en fin pose af April's favorit Oolong Beauty Tea, som du kan nyde en kop af under eventet (og i dagene efter), Vintner's Daughter Ingredient Book samt den fineste What I Am Thankful For Daily Gratitude Journal med tilhørende blyant, så du kan gøre April taknemmelighedens kunst efter. 

Et hav af studier har bevist sammenhængen mellem taknemmelighed og øget livskvalitet, så mens Active Treatment Essence og Active Botanical Serum øger gløden i din hud, øger teen og den fine taknemmelighedsbog gløden i dit liv. 

Der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål til April undervejs (om hudpleje, bæredygtighed, forretning, te, ritualer og meget mere) ligesom der vil være et sneakpeak på Vintner's Daughters ganske særlige Limited Holiday Edition som vi lancerer op mod jul. 

Eventet er både for dig, der er nybegynder udi Vintners Daughter og dig, der gerne vil have endnu mere kendskab til de gyldne yndlingsdråber og kvinden bag. 

Fik vi sagt, at vi glæder os?

Sidst sete produkter