Oimu

Air Incense Set

599 kr.

For et par år siden købte min kæreste dette fine lille koreanske incense-sæt med hjem til mig fra London. Han havde fundet på en interiørmesse og havde tænkt at både det, og parret bag, var lige i min ånd. De var netop startet op og det var deres første fremvisning i Europa. 

Han havde ret. Selv om jeg normalt ikke er den store røgelsesfan, så er dette fuldstændig uimodståeligt med den lille porcelænsholder, den rosa æske med røgelse og den lille sachet, der kan lægges i undertøjsskuffen eller på en hylde i garderobeskabet. 

Og selve duften er mild og meget anderledes end alt andet røgelse, jeg har prøvet. Det dufter af forskellige træsorter med fyrretræ, elmetræ og sandeltræ, som jeg elsker. 

Når det blot står fremme til pynt, giver det stadig en mild og behagelig duft i rummet.

Det er også den perfekte gaveidé. Se blot hvad det gjorde for mig, da jeg fik den.

Det lille fine sæt indeholder porcelænsholder, æske med røgelsespinde og en lille sachet med røgelse. 

Brændetid pr røgelsespind cirka 15 minutter

Sidst sete produkter