Makanai

Washi Paper Perfect Washcloth

179 kr.

NOTE: Der er flere Washi Towels på vej til os. De lander snarest, så skriv dig endelig på ventelisten herunder, så du får direkte besked det øjeblik, de lander hos os. 

--

Jeg har glædet mig som et lille barn til at vise jer disse fine Washi Paper Towels. Det er noget nær det fineste, smarteste og bæredygtige, jeg længe er stødt på. Og så lander det helt perfekt nu, hvor kroppen skal luftes efter en lang vinter. 

Men lad os lige tage et skridt tilbage. 

Jeg elsker bodyscrubs. Følelsen af en glat, fin og blød hud på kroppen er den bedste, og for mig mindst lige så vigtig som i ansigtet. Men jeg bruger alt for meget bodyscrub. Hey, hvis man skal have skrubbet hele kroppen i en fart om morgenen, så ryger der let halvdelen af bøtten, og det er hverken økonomisk, bæredygtigt eller nødvendigt. Samtidig glider man rundt i overskydende scrub, der sætter sig alle vegne. 

Ind kommer dette lille vidunder. Jo, det er et lille vidunder, hvis du spørger mig, og lur mig om du ikke vil sige det samme, hvis jeg spørger dig, når du har prøvet det.

Det fine 'towel' er vævet af naturlige fibre fra washi paper, der er klassisk japansk papir, med grobund i de traditionelle japanske baderitualer. Washi Towel har en side med bomuld som du kan bruge på daglig basis til at vaske huden, og en side med washi paper som du kan bruge 1-2 gange om ugen til at exfoliere. 

Du kan bruge klædet som det er, foldet ud, eller du kan folde det sammen og bruge det, alt efter hvad der passer dig bedst. Når du er færdig, hænger du det op, så det hænger frit, så tørrer det til du skal bruge det igen. Det kan oven i købet vaskes i maskine i en vaskepose ved uldvask/finvask og det holder, om ikke for evigt, så i al fald i flere år. 

What is not to like?

Brug bomuldssiden til dagligt at vaske kroppen og washi paper-siden til at eksfoliere 1-2 gange om ugen eller efter behov. Du kan bruge Washi Paper Towel alene eller sammen med dit yndlingsbadeprodukt. Følg op med bodyoil eller bodybalm efter badet. 

Første gang du bruger Washi Paper Towel kan det være en smule hårdt, men det bliver blødere efter en gang brug. 

Klædet kan maskinvaskes i vaskepose ved uldvask eller finvask. 

En blanding af traditionelt japansk washi paper og bomuld

Sidst sete produkter