Angan

Volcanic Glow Body Oil - Regenerating & Illuminating

395 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Bestil nu, vi sender pakken mandag.

Værsgo, mine damer (og herrer), dette er Island på krukke. Havet, de geotermiske bade, urterne, naturen, vildskaben, traditionerne, ritualerne. Hvis du har været der, vil du øjeblikkeligt kunne genkende det i duftene. Hvis ikke, kan du let drømme dig afsted. 

Det er ikke uden grund at alle fra modefolk til musikerer og magasiner valfarter til Island i disse år. Vi vil allesammen gerne opleve urørt natur, rent vand og de stærke naturlige kræfter,  der findes der. Egentlig er det ikke nyt. Island har altid været kendt for healing, renselse og baderitualer. 

Jeg elsker baderitualer og har både oplevet de helende virkninger på Island og hjemme i mit eget badekar. Angan er det tætteste, du kan komme på Island, derhjemme. Det lille fine mærke bruger udelukkende rå, naturlige ingredienser, der findes i den vilde islandske natur og alt bliver tørret og anvendt via geotermisk energi. 

Og helt i tradition med respekt for natur og miljø, er fokus på bæredygtighed og produkterne håndlaves i små partier. Dem har vi fået lov at få på hylderne hos os. 

Vi taler badesalte, scrubs, bodyolier og en ganske særligt bad, nemlig Moon Bath Ritual til de spirituelle af os. 

Volcanic Glow Body Oil, eller Body Glow som den kaldes, er en genopbyggende blanding af naturlige og økologiske olier fra rødkløver, hybenkerne og havtorn, fyldt med vitaminer, omegaolier og antioxidanter, der fugter og giver liv til huden. Den indeholder naturlige gyldne mineraler, der giver din hud en smuk, naturlig glød. 

Ryst flasken og massér olien på en fugtig hud efter bad, og lad huden absorbere. Brug den på hele kroppen, eller på udvalgte steder, du gerne vil fremhæve, som ben, arme, skuldre og kraveben. Brug den gerne sammen med Icelandic Moss Salt Scrub.

Volcanic Glow Body Oil indeholder 90 ml 

Sidst sete produkter