Kjær Weis

Lip Gloss - Admire

299 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Brug for personlig rådgivning? Klik her

Rigtig mange af jer har spurgt efter den lipgloss, der var med i ILOVEBEAUTYboksen. Så nu har vi selvfølgelig taget den ind til alle jer, der gerne ville have den fulde størrelse eller jer, der nåede at forelske jer i den, men ikke nåede beautyboksen. 

Farven er den der fine blanding af pink og blomme, som giver et smukt naturligt look til læberne. Formlen er baseret på gode økologiske olier fra castor, solsikke og hybenrose, der gør læberne bløde og glossede, uden at glinse. 

Du kan med fordel bruge denne lipgloss sammen med Mauve Lip Pencil. Kom læbeblyanten på hele læben og læg lipglossen over. Det giver mere læbestifteffekt og holdbarhed. 

Om Kjær Weis

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en særlig forkærlighed for den økologiske makeuplinje fra den danske makeupartist Kirsten Kjær Weis, der har arbejdet med alle lige fra Harper’s Bazaar og Angelina Jolie til P J Harvey. Gwyneth Paltrow er også stor fan af hendes makeupprodukter. 

Jeg har kendt - og arbejdet med - Kirsten lige siden jeg var skønhedsredaktør på magasinet Eurowoman og har altid været fan af hendes særlige evne til at skabe den dér naturligt smukke teint som de fleste af os gerne vil have. 

Og ja, jeg har skrevet utallige linjer om min yndlings-cremeblush Sun Touched og jeg gør det gerne her også. For uanset årstid og hudtype leverer den altid dér smukke solglød, som havde du siddet i solen ved Rivieraen og nydt et glas rosé. Dup blot lidt på kinderne lige dér, hvor de buler ud, når du smiler, og fortsæt duppet op langs kindbenene. 

Tjek også de øvrige Kjær Weis makeupprodukter, jeg har særligt udvalgt. Det gælder mine yndlingsliners til øjne og læber, den sorte mascara, de fine highlighters og bronzepudderet der får dig til at stråle. 

Påføres læberne med applikatoren og læberne gnides mod hinanden, så den fordeles i et jævnt lag. Ligesom med læbestifter kan det altid betale sig, at eksfoliere læberne inden farven kommes på for et mere holdbart og ensartet resultat.

Ricinus communis (castor) seed oil, dilinoleic acid/propanediol copolymer, castor isostearate succinate, copernicia cerifera (carnauba) wax, rosa canina (rose hip) fruit oil, vanilla planifolia fruit extract, helianthus annuus (sunflower) seed oil, ammonium glycyrrhizate, vanillin, gallic acid, glyceryl stearate, camellia sinensis leaf extract, maltodextrin, parfum (fragrance). may contain +/-: ci 77891 (titanium dioxide), ci 77492 (iron oxides), ci 75470 (carmine). Økologisk dyrket.

Sidst sete produkter