Kure Bazaar Paris

Rose Lip and Nail Balm

10 ml  -  295 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Faste kunder herinde vil kende vores store forkærlighed for Kure Bazaars neglebar i Paris, hvor du altid bør smutte forbi, hvis du er i byernes by. Udover - selvfølgelig - at få opdateret lakken, så forsøger vi også altid at lure dem deres manicure-tricks af, og vi bliver altid glade, når vi får lov at få nogle af deres gode, økologiske plejeprodukter på hylderne hos os. 

Kure Bazaars plejelinje tæller blandt meget andet to virkelig fine neglebalms med shea, kakaosmør og E-vitamin og de er ikke kun til dine negle, men kan også bruges til dine læber. 

Det er ingen hemmelighed, at vejen til smukke, sunde negle går gennem dine neglebånd. Holder du dem bløde og fine, vil du have langt lettere ved at få fine negle, og din neglelak vil holde langt bedre. 

Lip and Nail Balm kan også bruges på læberne, hvor denne version med rose virker plejende og beroligende. 

Du finder selvfølgelig også den anden variant, Ginger Lip and Nail Balm, i vores sortiment. 

Begge balms er 100% naturlige.

Om Kure Bazaar

Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Her har Kure Bazaar sat standarden med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 90% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool.

Kure Bazaar er skabt af topmodellen Kartika i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en populær neglebar hos Bon Marché.

Kure Bazaar er 10-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer samt de øvrige værste neglelak-nasties.k

Massér balmen på negle og neglebånd. Skub forsigtigt neglebåndene tilbage for et mere velplejet look og for at stimulere neglevæksten. Har du tørre negle og neglebånd, så brug gerne et lidt tykkere lag om aftenen inden du skal sove, så den kan virke som en kur over natten. Lip and Nail Balm kan også bruges på læberne. Så påfører du den blot som en læbebalm.

Butyrospermum parkii (shea) butter, helianthus annuus (sunflower) seed oil, glyceryl rosinate, euphorbia cerifera (candelilla) wax, caprylic/capric triglyceride, theobroma cocoa (cacao) seed butter, cera alba (beeswax), olea europe (olive) oil, glyceryl oleate, polyglyceryl-3 polyricinoleate, alaria esculenta extract, pistacia lentiscus (mastic) gum, rosa damascena flower extract, tocopherol, ci77491 (red iron oxide), rosa damascena flower oil, beta-sitosterol, squalene, citronellol, geraniol. bespokely botaniques, created from flower and environmental essences, lightbringer essences alpine meadow (self heal, le jardin des alpes, campanula rotundifolia (harebell)**, aster alpinus (alpine aster)**, parnassia palustris (grass of parnassus)

Sidst sete produkter