Uka

Girls On The Beach Hair Oil Mist

50 ml  -  349 kr.

På lager - leveres inden for 1-3 hverdage
Afsendes i dag hvis bestilt inden 15:00

Lad os bare sige det som det er. Vi er temmelig kræsne, når det gælder hårolier, for sådan én må aldrig klaske eller føles fedtet i håret. Det lover vi højt og helligt, at denne ikke gør. 

Det er den tredje i vores lille serie af Uka hårolier, der er inspireret af forskelligt vejr. For er der noget, der kan ødelægge en god hårdag, er det vejret. Regn og for meget sol kan hurtigt få håret til at udtørre, frizz'e eller klaske. 

Ind kommer Girls On The Beach Hair Oil - en tofaset letvægtsolie som virker udglattende, fugtgivende og beskytter mod UV-stråler uden at gøre håret hverken tungt eller fedtet. Faktisk er det den allerletteste af seriens tre hårolier. Den efterlader håret skinnende, nemt at rede ud og med en rigtig fin tekstur med helt let hold (også når du ikke lige er  solen eller på stranden, tro os, flere herfra har testet siden januar). 

Girls On The Beach Hair Oil indeholder både moringa, acai og arganolie, som alle er kendt for deres plejende egenskaber. Som Ukas andre hårprodukter indeholder den også den plejende varmeaktiverede ingrediens y-docosalactone, og kan med fordel bruges inden varmestyling og føntørring for ekstra effekt.

Og som altid med UKAs produkter er duften fantastisk; sommerlig og opfriskende  af citrus, vanille og mynte. Duften bliver siddende i håret, og virker som en helt diskret parfume.

Emballagen er også både virkelig fin og praktisk.

Olien kommer i en minimalistisk glasflaske med sprayfunktion og er pakket ind i den fineste japanske æske med et foto af en lyserød solnedgang over havet, oplagt til opbevaring af småting efterfølgende.

Tag også et kig på de andre hårolier fra Uka - der er både en til at holde frizz fra døren i regnvejr, og en til at tæmme lokkerne i blæst.

Olien kan bruges på flere måder. Du kan bruge den i nyvasket, fugtigt hår. Her sprayer du blot på håret med en afstand på cirka 20 cm. Prøv dig frem alt efter dit hårs længde og tykkelse, og begynd i hårets spidser. Tør derefter håret med hårtørrer eller lad det lufttørre.

 

Du kan også bruge olien som finish i tørt hår for at tæmme det og give en flot finish. Brug den gerne i løbet af dagen for at friske dit hår op, fx før du skal ud i solen eller på stranden.

 

Ryst altid flasken godt inden brug, så de to konsistenser bliver blandet.

 

Water, Dodecane, Isoamyl Laurate, (C13-15) Alkane, Ethylhexyl Methoxycinnamate, Acai Fruit Oil, Wasabi Seed Oil, Arganian Spinosa Kernel Oil, Sunflower Seed Oil, Soybean Oil, Carrot Extract, Yukinoshita Extract, Bilberry Leaf Extract Rosemary leaf extract Eucalyptus leaf oil Mentha oil Lemon peel oil Lime oil Mandarin orange peel oil Tocopherol Tocopherol acetate BG Tri (caprylic / capric glyceryl) Propanediol Soybean sterol Behentri Monium chloride, quaternium-18, γ-docosalactone, isopropanol, ethanol, 1,2-hexanediol, caprylyl glycol, fragrance 

 


Sidst sete produkter